
OM LAB DESIGN COPENHAGEN
Atmosfære – bæredygtighed – kvalitet
Bag Lab Design Copenhagen står interiørdesigner og projektleder Lise Linneberg-Agerholm. For Lise skal det være en oplevelse at træde ind i et rum. Det er hendes fornemmeste opgave som designer at forstå behovet, mærke stemningen og få gjort de muligheder, der er til stede til virkelighed. Lise Linneberg-Agerholm skaber ikke en bestemt stil. Hun designer det, der passer til rummet. Til de mennesker der skal bruge det og de praktiske gøremål, som rummet skal opfylde. Når man først ved hvilke behov, der er, hvilket udtryk det skal have samt hvad fornemmelsen skal være, så kan man skabe noget, der får sit helt eget fantastiske udtryk.
Atmosfære, bæredygtighed og kvalitet er det, der kendetegner Lise Linneberg-Agerholm design.

Unikt design skabt af Lab Design Copenhagen
Med design af Lise Linneberg-Agerholm får du altid et helt unikt resultat. Hvis du er interesseret i at se eksempler på nogle af de rum, som interiørdesigner Lise Linneberg-Agerholm har skabt, kan du følge nedenstående link.

I mere end 30 år har Lise Linneberg-Agerholm beskæftiget sig med interiørdesign. Først som en stor del i ledelsen af forskellige hoteller og restaurationer hovedsagligt i udlandet. I de sidste 10 år udelukkende som interiørdesigner – både i hotel- og restaurationsbranchen samt for private og i erhvervslivet. I sin designkarriere har hun arbejdet i London for Kit Kemp, kendt for bl.a. The Firmadale Hotels, medlem af Small Luxury Hotels samt Anuska Hempel, kendt for bl.a. Blakes Hotels. Lise Linneberg-Agerholm vandt i 2020 designprisen for bedste hotelsuite for sit arbejde med The Royal Suite, Marriott Copenhagen. I de seneste år er design af private hjem og kontormiljøer også kommet til.
